Når jeg er på kundemøder i landet har jeg altid løbetøjet med. Det gjorde jeg også mandag hvor jeg kom igennem Tokkekøb Hegn. Hurtig omklædning på parkeringspladsen og så af sted. Det var næsten som benene selv bestemte ruten – jeg har løbet mange km i disse skove, og jeg har altid holdt meget af dem. Ruten var den gode gamle fra 1980’erne rundt om søen.
Jeg bliver ved med at blive overrasket over den fred en løbetur giver – samtidig med den faktisk stresser lidt fordi jeg kommer senere hjem så det skal der nok arbejdes lidt med. For mig handler løbet om 2 ting. Først og fremmest glæden ved at løbe. Jeg har ikke behov for at løbe vanvittigt stærkt længere, men jeg vil gerne løbe langt – rigtig langt. Dernæst den mulighed jeg får for at tænke i fred og ro medens jeg løber.
Turen i Tokkekøb overraskede mig på to måder. Dels fordi det hele virkede så bekendt, så uforandret selv om der er gået 20 siden jeg løb her sidst. Samme stier, træer og bakker. Det overraskede mig også at jeg kunne finde vej rundt. Det var ganske få steder jeg var i tvivl, og knæene pegede stor set den rigtige vej af sig selv.
Næste gang skal jeg på den lange tur. Der var en enkelt sø jeg sprang over – den komme med næste gang for det er helt sikkert jeg skal tilbage i “Hegnet”