Race beretning
D-dag! Så malende blev raceday beskrevet af en af mine venner på Facebook. Det var selvfølgelig også en stor dag for nu skulle alle mine overvejelser, planlægning og gear afprøves.
Jeg havde afprøvet det meste. Rygsæk, sko, gaiters, nyindkøbt regnjakke, bukser og sågar t-shirt. Energ- og væskeplanen var også beregnet og lagt så jeg var så klar som jeg kunne blive.
Lørdag morgen – start kl. 9, så op kl. 05:30 og spise morgenmad. God og solid som jeg er vant til – og derefter i seng igen som jeg til gengæld ikke er vant til J. Kl. 7 stod jeg op igen, og begyndt at gøre klar. Alt var pakket og klart aftenen før, så jeg kunne have ventet til klokken 8 og bare have hoppet i tøjet og smuttet ned til start 400 meter nede af vejen, men jeg kan godt lide at have tid – det er lige som om at så følges hoved og krop bedre ad.
Kl. 8 daffede jeg ned til startområdet for at afhente startnummer, se mig omkring og gøre klar. Det gik hurtigt at få startnummeret, og Nordjyderne er altså både søde og hyggelige. Derefter drev jeg lidt rundt og småsnakkede med de andre deltagere, men måtte sande at stilhed passer bedre til mig når jeg forbereder mig til 7 timers pinser i naturen.
Lige før vi skulle starte mødtet jeg Kristoffer og Mogens og vi besluttede at følges – vi havde samme ambitiøse mål: at overleve. Efter lidt snak var vi dog enige om at ca. 7½-8 timer ville være godkendt.
10 min før start blev vi kaldet sammen, og fra ladet af en bil fik vi de sidste instrukser. Ikke så meget ballade – “følg afmærkningen, overhold færdselsreglerne, pas på hinanden. Spørgsmål?” Det kunne selv jeg huske.
Så blev kl. 9 – og løbet blev skudt i gang. Vi lagde hårdt ud med at løbe ned på stranden tage et lille stykke i det bløde sand. Nemt nok. Så fulgte et pænt stykke gennem industrihavnen – det var nok lidt kedeligt, men fungerede godt som opvarmning. Jeg var startet ud i min Salomon regnjakke, men allerede efter 2 km kom den i tasken igen.
Turen på stranden lige efter havnen var meget fint. Det var ikke så blødt som man kunne have frygtet og gik ret nemt. Derefter gik det forbi den til sandende kirke og de første entusiastiske tilskuere. Klapsalver får altid tempoet op. Efter Den Tilsandede Kirke fik vi en rystetur i bakkerne. Op – ned – op – ned – hele tiden med sand i skoene, Det var lidt af en tur, men heldigvis er jeg lille og let og nyder at løbe i bakker
Efter dette stykke gennem sandmilen fik vi lige nole nye kilometer på stranden – denne gang i let regn. På med nyindkøbte regnjakke, og tak til vejrguderne for ikke gøre købet forgæves.
Det næste stykke
med bakker og strand var næsten som en leg. Vi kom godt frem og vejr og underlag var med os. Indtil videre havde kroppen det meget fint, og vi var godt løbende. Jeg overholdt mit væskeindtag og det fungerede
fint. Ved første depot efter 22 km sørgede jeg for at bruge min egen blanding af ”Trailwind” så jeg var klar til de næste 22. Jeg begik dog en lille fejl, der skulle vise sig at blive kostbar på turen – jeg fik ikke tømt sokkerne for sand. Det blev dyrt senere.
Efter nogle km i let kuperet terræn kom vi til Råbjerg Mile. En kæmpe bunke sand vi skulle igennem. Sandet var heldigvis ganske hårdt og besøget i sandet gik nemt.
Så kom det stykke jeg havde frygtet mest på hele turen. Ca. 8 km op langs vestkysten. Vi havde medvind og sol, så vi åd kilometer efter kilometer i et jævnt tempo. Det var så her jeg fandt ud af at jeg skulle have vendt vrangen ud på sokkerne i depot 1 og have hældet sandet fra sokkerne. En stor vabel var dukket op på højre fod lige på trædepuden og jeg kunne kun løbe videre og glæde mig over at smerten nu blev fordelt mellem ben og fod. Ok, en vabel kan man vel altid klare, og det er ikke en varig skade.
Turen på stranden var lidt kedelig sammenlignet med resten, men Vesterhavet var frygtindgydende og smukt. Efter knap en time på fladt, hårdt sand gik det ind i klitterne igen og hen med depot 2. LIge pludseligt medens vi løb udbrød med løbemakker “nu har vi sku løbet et Marathon”. Herfra var alt end sejr, da min længste distance før SOUT var 42 km.
Efter ca. 44 km kom depot 2 og her begik jeg min anden fejl. Jeg brugte IKKE min medbragte energidrik men fik det som blev udleveret. Det var samme mærke så jeg tænke det var ok. Men sandheden var at jeg ikke tænkte. Det kom lige pludselig til at fylde meget i mine tanker om der nu var nok energi, det smagte anderledes og meget mere. Sandheden er nok at det var fint det jeg fik, men det skabte lidt mental ubalance. For at kompensere spiste jeg nogle chews som jeg ikke havde testet og som viste sig at fucke min mave op så jeg fik mavepine i 5-10 min. Billigt sluppet for en begynderfejl.
Efter depotet kom et fint strandstykke på små sten så jeg rigtigt kunne mærke min vabel. Surt – men til at holde ud. Vi løb lidt op stranden og drejede derefter ind i landet igen. Hvis vi havde troet på et fladt stykke blev vi klogere. Det var et single track stykke men hundrevis af små toppe vi skulle op på. Vi følte os næsten som et skib i søgang. Det var vel nok det hårdeste stykke på turen. Lige pludselig var vi i Sandormens spor som vi fulgte helt ud til Grenen. Derfra var det bare ned forbi den gamle bunker og af vejen hjem til målet. Efter 7timer og 19 minutter krydsede vi målstregen. Trætte og glade.
Hvad har jeg så lært af denne tur:
- Jeg skal se på nye sokker
- Hold dig til din plan hvis den virker.
- Husk at købe gode sager til efter løbet – det er også en del af oplevelsen
Og med dette takker jeg af for nu. SOUT – vi ses i 2017