Vælg en side

Jeg har har et mål om at løbe +100km i 2017, men synes det er svært at afgøre om jeg er i form til at gøre det. Jeg har læst, tænkt og talt, men helt ærligt – så er der ikke mange i min omgangskreds der har erfaring med de lange løb. Jeg har derfor valgt at alliere mig med en træner som kan give den faglige sparring og lave de træningsprogrammer der skal gøre mig superskarp.

Når jeg ser på mine tider for det sidste 2 år, er langt de fleste gode tider sat i 2016, så det er tid til at prøve noget nyt. Jeg er ikke så vant til programmer, men her er uge 37

Indtil videre går det fint med at holde tider og program, men det falder mig ikke let. Når man som gammel dreng har løbet uden program i mange år kræver det lidt tilvænning at skulle følge et program. Jeg har som regel en overordnet plan med samlet distance om ugen, progression i mængde og hurtige ture en gang om ugen – men det her er noget helt andet. Da jeg som person går meget op i det målbare, giver et program mig ny energi og fokus, så det virker faktisk godt. Det er meget motiverende at skulle holde tider – selv om det er langsomt nogle gange.

For at kunne ramme tiderne bedre, har jeg trænet på løbebånd, men jeg tror helt ærlig ikke jeg lærer noget af det. Træningen er præcis og tiderne helt ens, men f… hvor er det kedeligt. Eneste formildende omstændighed er hvis der er noget godt i TV samtidig.

Jeg ser nu frem til mere “Guldbamseløb” og ser frem til jeg kan komme til fællestræninger.